Vigtige begivenheder
I slutning 1800 af tallet samler den danske kvindebevægelse sig om den første store kvindekamp kvinders ret til uddannelse og offentlige gymnasier/universiteter
Dansk kvindesamfund bliver oprettet i 1871 af politikeren Frederik Bajer.
Kampen er ikke forgæves, og i 1875 får kvinder ret til at søge optag på universitet. I 1903 følger de offentlige gymnasieskoler
I 1913 holder kvindesagsforkæmperen Elna Munch en tale, hvor hun argumenterer for kvinders valgret i talen siger hun, at "mændene vil lære at opfatte kvinderne som ligestillede væsner.
To år senere Den 5 juni i 1915 opnår kvinderne stemmeret. Så nu kan kvinderne også stemme ved folketingsvalg.
I 30'erne har kvinderne fået ret til både uddannelse og medbestemmelse.
Herefter vender kvindebevægelsen øjne mod retten til selv at bestemme hvor mange børn man vil føde. For kvinderne har ikke adgang til prævention, og abort er ulovligt.
Men i 1920'erne tager abort diskussionen fart.
Thit Jensen er for kampen det 'frivillige moderskab'. I 1937 bliver abort lovlig, hvis kvindens liv eller helbred afhænger af det.
I 1970 starter en ny kvindebevægelse i København.
Rødstrømperne som i 1970 kæmper for fri abort, lige løn og mere ligeværdige mande og kvinderoller. Rødstrømperne gør kvindekampen til en klassekamp.
Demonstrationer og aktivisme
Nogle af de tiltag, folk laver, er at skabe demonstrationer, som skaber debat.
Lene Junker er en af de mange danskere der er med i demonstrationer og debat. Hun er fx med til at lave femi festival. 3 dages festival med fokus på at skabe kultur, debat og workshops for alle der er interesseret i feminisme, køn og kultur. Hvor der er fokus på feministiske ideer og værdier. Femi Festival er en festival der sætter spørgsmålstegn ved de normer og forestillinger vi har om køn. Lene Junker udtaler sig "feminisme er ikke kun kamp for kvinder men for alles lige rettigheder og muligheder" i vores interview med hende.
Da vi spørge ind til hvad hun lægger i ordet feminisme lyser hun helt op og fortæller passioneret om sig ungdom og fortæller forklarende " i min ungdom var feminisme ikke det ord vi brugte. Det var rødstrømpe" efter vores interview med Lene Junker står det klar at det hele bunder i at rødstrømperne var for ligestilling mellem kønnene. Feminisme var for mænd mod kvinder. Rødstrømperne gik meget op i at ligestilling er en menneskeret og det samme er muligheden for at bestemme over sit eget liv. Noget af det rødstrømperne kæmpede benhårdt omkring var også lige løn for kvinder på markedet.
Det er der mange forskellige organisationer som femifestival der gør. De sætter ord på det fra unges perspektiv og for at belyse andre unge om, hvordan de kan være med til at ændre ting i dagens Danmark omkring ligestilling og feminisme.
Demonstration og klassekamp
I 1910 vedtog Den anden internationale socialistiske kvindekonference i København, at de socialistiske kvinder hvert år skal holde en international kvindedag, som demonstrationsdag for arbejderkvindernes krav om bedre vilkår. En der ofte bliver belyst på den dag er Nina bang.
For man snakker ikke om klassekamp uden at snakke om Nina Bang. Nina Bang voksede op i en middelklassefamilie som 6. barn ud af 8. Efter skolen arbejdede hun som huslærer.
Hun begyndte at læse historie på Københavns Universitet i 1889 og blev færdig som magister i 1894. Nina Bang mødte sin senere mand Gustav Bang på historiestudiet. De 2 blev gift i 1895 og fik en datter i 1903. Nina og Gustav Bang havde et tæt arbejds- og familiefællesskab indtil 1915, hvor han døde. Nina og Gustav Bang var begge meget optaget af den marxistiske samfundsfilosofi. De blev medlemmer af Socialdemokratiet i 1897. Nina Bang blev valgt ind i hovedbestyrelsen i Socialdemokratiet i 1903. hvor hun sad i Københavns Borgerrepræsentation fra 1913-17 og blev som den første socialdemokratiske kvinde valgt til Landstinget i 1918. Nina Bang arbejdede for bedre levevilkår for arbejderklassen. Selv om hun var imod "kvindesagen", kæmpede hun for kvinderne og var med til at lægge linjen for partiets kvindepolitik i begyndelsen af det 20.århundred.
Skrevet af Beth Mambhele Østerby-Eriksen