Ligestilling i EU

Ligestilling i Europa har ikke været europæernes stærke side fx I 2019 var det samlede tal for ligestillingen i hele EU 67,4 ud af 100 (hvor 100 er fuldstændig ligestilling mellem kønnene

I 2005 var det samme tal 62, og det betyder, at ligestillingen på 15 år er gået 5,4 point op – og kun er steget 1,2 point, hvis man sammenligner med tallet fra 2015 men i år vil der være markering af 50-året for den frie abort i Danmark.

Hvad angår de økonomiske muligheder, halter Danmark efter sine nabolande. Her får Danmark en score på 0,72 ud af 1, hvor fx Sverige får en score på 0,812 ud af 1, som dermed også placerer vores naboer som det land med de bedste økonomiske muligheder for kvinder i Europa.

For nogen måske ganske overraskende, halter Danmark ifølge Reboots opgørelse desuden efter lande som Estland, Bulgarien og Letland, når det gælder betalt barsel til kvinder og karrieremuligheder, opgjort via antallet af kvinder i leder og chefstillinger, indtager Danmark med 60 point bare en 13. plads.

Og langt efter fører Storbritannien med hele 317 point og Frankrig og Sverige på de næste pladser med henholdsvis 237 point og 164 point.

For at Danmark kan forbedre den samlede score og komme højere op på ranglisten næste år, skal der være flere ledige stillinger til kvinder i ledelsen:

I Frankrig og Norge har man i flere år haft kvoter for at få flere kvinder i bestyrelse. Her er det fastsat ved lov, at 40 procent af virksomhedernes bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder. I

men grunden til at det ikke er lige til at ændre sårn en lov er:

Sådan fungerer EU-lovgivning

• Kommissionen er den eneste, som kan foreslå nye love. De kaldes direktiver.

• Herefter skal forslaget forhandles i både Ministerrådet og EU-parlamentet.

• Efter forhandlinger mellem alle tre institutioner, altså EU-Kommissionen, Ministerrådet og EU-parlamentet, kan der laves en aftale.

• Til sidst skal direktivet formelt vedtages.

• Herefter er det de forskellige medlemslandes parlamenter, for eksempel det danske Folketing, som skal omsætte direktivet til national lovgivning.

• I direktivet skal der fremgå en frist for, hvornår medlemslandene skal have indført nogle nationale love.